#Sergio #Estrada 83
Den anden dag hørte jeg et interview om en af de utallige voldsomme konflikter, der hærger verden for tiden.
Det var situationen i Ukraine, der blev talt om, og intervieweren blev ved med at kræve svare på, hvad Danmark kunne gøre. Fordi vi ikke selv kan føre en krig eller kan lave mærkbar sanktioner. Hvad kan vi så gøre?
Og den interviewede gav vedkommende ret. Vi kan ikke handle alene på disse måder, men vi har en stemme.
Vi har alle sammen en stemme.
Selvom vi ikke altid har mulighed for at handle, har vi vores ord.
Ord er også en handling.
I Trinitatistiden handler det om at få genopfrisket hverdagskristendommen. Og evangelieteksten til 12. søndag efter Trinitatis er en af dem, der eksploderer mellem ens hænder. Der er så mange ting at tage fat på. Så mange vendinger, som er blevet vores.
Det handler om ord.
”På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.”
Hvor tit føler vi os ikke afmægtige? Nu nævnte jeg, at der var mange brændpunkter i verden, og hvad kan jeg egentlig gøre?
Uendeligt lidt skulle man mene, men jeg har altid en stemme.
Jeg har muligheden for at få sagt højt, hvad der er rigtigt eller forkert. Ikke kun for mig, men også for dem, der kæmper alene. Jeg kan bruge stemmen til at bede.
For nok kan det føles umuligt, men intet fælder os dog som det at vende ryggen til, hvor man kunne have gjort en forskel. Det gælder både i dommen over os selv og i dommen fra andre.
Ord kan også, som der står i epistelteksten, forråde os og være tomme. De kan være fuld af foragt eller malplacerede, fordi vi manglede at lytte i den lille pause, hvor en anden havde brug for tid og ikke gode råd.
På afstand virker ord som en god mulighed. Vi hylder debattører, meningsdannere og eksperter, der kan skære igennem sumpen af tvivl og finde den rette holdning frem.
Hvad gør vi, når det kommer tæt på?
Hvad nu, hvis jeg har alle de rigtige meninger, indtil den dag jeg møder et medmenneske, som ikke helt passer ind i det, jeg havde forestillet mig? Vedkommende passer slet ikke ind det billede, jeg har brugt som skabelon for det menneske, jeg gerne vil være stemme for.
Hvad nu, hvis det er en, der er usoigneret?
Og ham her, som jeg tænker på, han lugter virkeligt grimt! Eller en, som jeg bare ikke kan lide, fordi vedkommende gik for tæt på mig en tirsdag, hvor jeg havde sovet dårligt om natten?
Næstekærlighed som ytring er ikke noget, vi kun kan slippe af sted med at praktisere det på afstand.Vi kan ikke undgå at blive berørt af livet med andre mennesker og blive presset, overskride grænser og blive beskidt. Men det er faktisk meningen, at det skal være sådan. Vi kan godt tåle det. Det er vores opgave!
Der findes utallige spændingsfelter mellem os mennesker, og det letteste er at afvise. Det er meget nemt at overhøre de situationer, hvor det var vores stemme, der kunne have gjort en forskel. Og vi har masser af forsvarsmekanismer til at forklare, hvorfor vi ikke gør noget, da muligheden og kravet lå lige for.
Forsvarsmekanismer, der virker lige godt, når det kommer til det helt nære og til det, der finder sted i en ørken, på et bjerg eller blandt legende børn på en strand.
Vi mennesker kan sjældent lide at være i fokus eller at stå alene. Er det egentlig ikke noget mærkeligt noget at sige i en tid, der præger af kendis og reality?
Det, jeg mener, er, at vi ikke ret godt kan lide konflikter. Det er som sagt meget nemmere at holde sin mund og håber på, at sidemanden får sagt det, der skulle siges. Og hvis han eller hun ikke gør, så er der ikke noget at gøre ved det.
Måske kommer chancen igen.
Måske er chancen ligeså fortabt, som du i den situation selv er.
Der er al mulig grund til at lede efter de rigtige ord. For i dem findes kærligheden og medfølelsen. I dem bliver vi mennesker for hinanden.
Eller som Rowan Williams, den tidligere engelske ærkebiskop har sagt det:
”Kærlighed er ikke en følelse af godhed for næsten, men en aktiv søgen efter det gemte ord – så jeg kan høre, hvad Gud har at sige til min næste, og hvad Gud har at give mig gennem ham eller hende.”
Det er den søgen, vi bliver dømt på… også menneske og menneske imellem.